Den ideelle getaway i fine omgivelser
Piccobello Bed and Breakfast køge

Level 2 charger avaliable

3 fase / 11 KW

Velkommen til Piccobello Bed and Breakfast i Valløby. Lad dig overraske med en overnatning nær Køge

Det ideelle ophold til en romantisk weekend, cykel-turister, backpacker, forretningsfolk og familie overnatning i smuk natur.

Picobello Bed and Breakfast nær køge er din ideelle getaway med en hyggelig atmosfære. Her er gode muligheder for afslappende gåture, løbeture og cykelture enten i parken omkring Vallø Slot, naturområdet Tryggevælde Ådal eller på en af de nærliggende golfbaner, som i øvrigt lægger op til et slag golf.

Piccobello Bed and Breakfast beskrives som fredfyldt, smukt og landligt. Ved et ophold her, er man langt væk fra trafiklarm og støj, men med en kort afstand til store byer. Der går en bus, som kører direkte til Køge centrum. I bil kan du komme til Køge på 10 min, Roskilde 30 min og København 45 min.

Piccobello befinder sig i i naturskønne omgivelser i Vallø, og er omgivet af skove, marker og et historisk slot tilbage fra 1580. Vi ligger desuden ganske tæt på den populære cykelrute Berlin-København (etape 3, Valløby). Vi er godkendt som ladestation for dem på el-cykel, samt vi har strømstik til el-bil.

Så er du til et ophold, hvor dansk hygge er i højsædet, er vores Bed and Breakfast noget for dig. Vi kredser om at bevare en naturskøn atmosfære, som du på ingen tid kan udskifte til storbystøj, i det vores ophold har kort transporttid til større byer. Tag dine kære med på et alsidigt B&B ophold her.

Oplev vores charmerende værelser og hytte

Book dit næste ferieophold hos os allerede i dag! 

Værelser & morgenmad

Her kan du læse mere om vores værelser og morgenmad på vores bed and breakfast

Vi har skønne værelser og en bjælkehytte på stedet. Værelserne og bjælkehytten er indrettet i behagelige lyse farver med udsyn til haven. I hovedhuset har vi 2 værelser med delt bad og toilet samt et tekøkken med mulighed for selv at tilberede sin egen mad.

Vores to værelser har begge elevationssenge. Det ene værelse har en stor dobbeltseng, og det andet værelse har 2 delte senge. Der er desuden mulighed for at få en ekstra opredning, hvis der skulle være behov for det. Vores to værelser er placeret i stueetagen med egen indgang. Det er det oplagte valg, hvis man har problemer med trapper. På alle værelser finder du et TV med henholdsvis danske, tyske og engelske kanaler. Vores TV på alle værelser er udstyret med Google Chromecast, så man hver i sær har muligheden for at vælge sit helt eget TV program.

Helt bagerst i haven, har vi vores bjælkehytte, som er særlig egnet til familier med børn, eller til dem der foretrækker privat bad og toilet. Der er selvfølgelig rig mulighed for at spise morgenmad lige udenfor på terrassen eller inde i hytten. Mulighederne er mange.

Tilbydes gratis til rådighed:

  • Wi-Fi internet
  • TV med danske, tyske og engelske kanaler
  • Tekøkken m. kaffe og te
  • Mikroovn
  • 2 cykler
  • Lænestole og Hængekøje
  • 600 m2 have med grilll
  • Sengelinned og håndklæder
  • Vaskemaskine og tørretumbler mod betaling
  • Alle værelser har elevationssenge

Vores bed and breakfast værelser

Herunder ses opholdets værelser og bjælkehytte, som kan danne ramme for dit næste ferieophold.

Bed and Breakfast Bjælkehytten

Her ses Bjælkehytten. Bagerst i haven har vi bjælkehytten, som er særlig egnet til familien med børn, eller til dem der foretrækker et privat bad og toilet. Hytten er indrettet i behagelige lyse farver. Der er selvfølgelig også rig mulighed for at spise og nyde sin morgenmad lige udenfor på terrassen, eller du kan sidde inde i hytten. Det er alt efter smag og behag.

Værelset Lavendel

Her ses B&B Værelset Lavendel. Oplev vores værelse i behagelige farver og en rar belysning. Komforten er i top, og er det oplagte valg for en romantisk overnatning i skønne omgivelser, eller til jer, der ønsker en rar atmosfære. Her er to separate senge, delt bad/toilet og tekøkken samt der er mulighed for en ekstra opredning, såfremt det er et ønske eller behov.

Værelset Lime

Her ses Værelset Lime. Oplev vores værelse i en frisk og rar farve. Komforten er i top, og er det oplagte valg for jer, der ønsker at give tilværelsen et friskt pust i skønne omgivelser og dejlige møbler. Der er delt bad/toilet og tekøkken. Her er dør direkte ud til haven og det hyggelige orangeri, hvor man kan nyde et glas vin sammen med en bog.

Tekøkken

I tekøkkenet er der kaffe og te frit tilgængeligt, samt der er mulighed for at varme et måltid i mikroovnen i køkkenet her. Derudover findes der også en vaskemaskine og tørretumbler, som kan benyttes imod betaling. Skulle man gå hen og få lyst til en kold øl eller sodavand, så kan man bare åbne vores Minibar, som er placeret ved indgangen. Her finder man det meste. Tekøkkenet råder over de mest nærliggende nødvendigheder til at tilberede formiddags-, eftermiddags- og aftenkaffen. Ønsker du selv at stå for morgenmåltidet, kan tekøkkenet også med fordel benyttes her til de rolige morgener, hvor man kan kredse om morgenhyggen.

Badeværelse

På badeværelset finder du alt det, som et badeværelse behøver. Et fint bad og et rent toilet. Vores badeværelse er indrettet med fliser i rustikke farver og er dejligt stort spejl. Der kan stå flere ved spejlet på en gang, hvis I får travlt og skal hurtigt ud af døren for at opleve de mange seværdigheder, du finder i nærområdet. Badet er rummeligt, så der er god plads. Brusehovedet er stort, og det sikrer dig et rart og behageligt bad. Vores badeværelse er delt mellem vores to værelser Lavendel og Lime. Faciliteterne er vi ikke gået på kompromis med, for det er vigtigt at bad og toilet er af god kvalitet, når man er på ophold. 

Morgenmad

Vores morgenmad består som oftest af blødkogt æg, pålæg, forskellige slags oste, hjemmebagte boller, rugbrød, marmelade, muesli, frugt, havregryn, yoghurt, appelsin- og æblejuice, kaffe og the. Plus et par overraskelser. Det meste er fremstillet af lokale råvarer, økologisk og hjemmelavet. Vores morgenmad kan nydes på værelset, i fællesskab med dine venner på et af de andre værelser eller ude i haven, hvor fuglene kvidrer og fasanen ofte kommer forbi. Der er også mulighed for at lave egen morgenmad, såfremt det er ønsket. Her er tekøkkenet din hjælp, da køkkenet råder over de essentielle nødvendigheder til madlavning.

Haven & nærområdet

Der er mange muligheder for at holde en dejlig og afslappende ferie hos os.

Picobelle Bed and Breakfast har beliggenhed i naturskønne Valløby. I det nære område er der rig mulighed for at man kan gå sig en dejlig lang tur, man kan løbe sig en tur eller tage afsted på cykel. Vi har smukke seværdigheder, som Vallø slotspark ligger placeret kun 1000 meter herfra, så det er en oplagt mulighed for et afbræk med smukke omgivelser. Der er ingen undskyldning for ikke at komme ud og opleve!

Der ligger eksempelvis også en strand på kun 10 minutters afstand, hvis man tager afsted på cykel. Generelt er vores belliggenhed i kort afstand til seværdigheder nær Køge, hvor kulturelle, historiske og indkøbsmæssige muligheder er mange. Se mere om dine muligheder for oplevelser i nærområdet på Visit East Denmark og Margueritruten.

Er man til golf eller fiskeri, ja så kan man også prøve det. Langs med kysten og i Tryggevælde Å, er der rig mulighed for at fiske. Tryggevælde Å har danmarksrekorden for en gedde på 16,1 kg, så måske I vil afsted og slå rekorden. Ydermere er der fine bademuligheder ved en dejlig strand ved Køge Marina, som også blot er en tur væk på 10 minutters kørsel i bil.

Sjællands omtalte seværdighed og populære tårn, Camp Adventure i Rønnede, er kun en køretur på små 20 minutter væk. Her er mulighederne for sjov og leg i smukke omgivelser mange. Det er den perfekt forlængelse af dit ophold her på Picobello. Man kan alt fra at klatre, spise is, gå ture til selvfølgelig at komme op i det omtalte tårn, og vende hjem til dit hyggelige værelse her hos os.

B&B Haven

Nyd solen i haven eller på terrassen, der er indrettet med liggestole, hyggelige hængekøjer og grill. Vores orangeri er tilgængeligt for alle, og er et hyggeligt opholdsrum for hele familien. Hvis vejret ikke i top, er vores orangeri også en oplagt mulighed for at nyde udelivet i ly for vejret. Der er udstyret Wi-Fi, som naturligvis dækker haven. Vi glæder os til at byde jer velkommen, og vi vil gøre vores yderste for at give jer en uforglemmelig oplevelse.

Tidligere
Næste

Turistattraktioner sjælland

Herunder finder du inspiration til hvad du kan opleve, af seværdigheder på Sjælland, når du har booket et ophold hos os.

Køge
Køge er en meget charmerende provinsby med smukke gamle huse og mange specialbutikker beliggende i de små gårdmiljøer, som omkranser byens Torv. Herunder også det helt nye Stræde i Køge med unikke shoppemuligheder. Hver onsdag og lørdag er der markedsdage på Torvet. Køge bugner af gode indkøbsmuligheder, cafeer, biograf, restauranter mm.

Kjøge miniby
Et besøg i Kjøge Mini-By er en sjov og spændende oplevelse for hele familien. Husene er tro kopier af de huse, der lå i Køge By i årene omkring 1865, men bygget i størrelsesforholdet 1:10 af entusiastiske frivillige pensionister. Mange af Mini-Byens huse kan stadig ses og genkendes, hvis man går en tur i Køge By. Tag afsted mod Køge og oplev Kjøge Miniby.

SydkystDanmark
Find inspiration til ferien i SydkystDanmark. På YouTube vil du kunne finde et udpluk af de mange former for ferie og oplevelser, der findes i området. Læs mere her

Stevnsfortet
I dag kan du opleve det atomsikre fort, som det så ud dengang, da krigen var tættest på. Under Den Kolde Krig var Stevnsfort en hemmelig brik i Danmarks og NATO’s forsvar. Halvøen Stevns ville ligge i allerforreste frontlinje, hvis der udbrød krig mellem øst og vest. Derfor byggede man Stevnsfort, og i 40 år var man her døgnet rundt klar til krig. Der er guidede ture i det unikke fæstningsværk fra Den Kolde krig med 1,6 km gange, 18 meter under jorden. God ide at huske det varme overtøj til turen. Læs mere her

Roskilde dyrskue
Roskilde Dyrskue er en opvisning og 3 dages fest. Stedet hvor by møder land, og hvor alle der elsker dyr og natur, sunde fødevarer, friluftsliv og enorme maskiner mødes. Yderst familieegnet og populært feriested for hele familien.

Bonbonland
En super  sjov forlystelsespark for hele familien der ligger i Holme-Olstrup, ca 9 km. fra Næstved. I BonBon-Land finder du flere end 50 forlystelser og der er fri adgang til dem alle, når først entréen er betalt. Der er mange gode spisesteder i BonBon-Land, men det er også tilladt at medbringe sin egen madpakke og slå sig ned i de rolige grønne omgivelser.

Vallø golf
Besøg Vallø golf der råder over 2 golfbaner og tag en runde på en af de naturskønne baner, efterfulgt af en dejlig middag i det nærliggende Kratgårdens Galleri. Her kan man nyde den storslåede udsigt fra den gamle bronzealderhøj Ranes Banke – Østsjællands højeste punkt.

Stevns klint
Den smukke Stevns klint bør opleves. Den hele 18 kilometer lange klint er en dramatisk afslutning af det sjællandske landskab ud mod Øresund. Det højeste punkt er 41 meter. Herfra har man et flot kig over indsejlingen til Øresund, og på gode dage kan man se Sverige og Øresundsbroen. Følg de mange trappetrin ned langs klinten. Stevns har masser af oplevelser til den ivrige fisker. Download Stevns Klint App og gå på opdagelse i mere end 65 millioner års verdenshistorie. Med app’en kan du planlægge dit besøg ved Stevns Klint og få hundredvis af historier, film, animationer og spil, når du besøger Stevns Klints attraktioner. Find rundt med GPS-kort, der guider dig til forklaringen på, hvorfor dinosaurerne uddøde. Det dramatiske kapitel i Jordens historie gemmer sig nemlig i Stevns Klint.

København
Oplev livet i storbyen – Danmarks hovedstad. Med bil vil det kun tage 45 min. direkte til centrum. Vil man være fri for besværet med parkering, kan man tage bus og tog. Der er fine forbindelser til Køge og videre hvis man vil.

Tivoli
Hvis man skal more sig og måske spise lidt. Tivoli åbnede den 15. august 1843 og er den anden ældste forlystelsespark i verden, og også den anden mest populære sæsonmæssige forlystelsespark i verden, den mest besøgte forlystelsespark i Skandinavien og den fjerde mest besøgte i Europa.

Kongehuset
Kongehuset er for dem, der er vild med det royale, historiske og kulturelle.

Roskilde festival
Er du til en af Nordeuropas største festivaler, og vil du gerne sove godt og kunne tage et bad, så ligger ”Piccobello” kun 25 km fra festivalpladsen. Det er nemt at tage bussen dertil og du slipper for besvær med parkering.

Camp adventure (skovtårnet)
Det omtalte og populære tårn, Camp Adventure, i Rønnede er kun en køretur på små 20 minutter væk. Her er mulighederne for sjov og leg i smukke omgivelser mange. Det er den perfekt forlængelse af dit ophold her på Picobello. Man kan alt fra at klatre, spise is, gå ture til selvfølgelig at komme op i det omtalte tårn, og vende hjem til dit hyggelige værelse her hos os.

Credit CAMP ADVENTURE, EFFEKT Arkitekter, Fotograf: Rasmus Hjortshøj

Priser & kontakt

De er velkommen til at kontakte os, hvis De har spørgsmål eller ønsker om en reservation. Vi kan fanges på henholdsvis telefonen og på vores mailadresse. Vi taler også tysk og engelsk. Kontakt os allerede i dag og book dit næste skønne ophold på Picobello Bed and Breakfast.

Information

Det er ikke tilladt at medbringe kæledyr, i det vi bestræber os på at holde værelserne allergivenlige. Sengelinned og håndklæder er inkluderet i prisen. Indtjekning: Fra kl 16.00. Udtjekning: Senest kl. 10.00.

Morgenmad, continental: Juice, æg, frugt, syltetøj, skinke, varmt brød mm., som serveres i tidsrummet 8:00 – 9:00. Børn under 12 år er halv pris.

Værelsespriser

  • Bjælkehytte 850 kr./115€

    2 voksne, 2 børn / op til 3 voksne

  • Værelset Lime 750 kr./100€

    2 personer, dobbeltseng, delt bad/toilet elevationsseng

  • Værelset Lavendel 550 kr./74€

    1 person, delt bad/toilet, elevationsseng

  • Værelset Lavendel 750 kr./100€

    2 personer, separate senge, delt bad/toilet, elevationsseng

  • Ekstra opredning 200 kr./27€
  • Børn op til 2 år Gratis

    Uden opredning

  • Morgenmad 80 kr./10,8€

    Pris pr/person

Vores gæster siger

Udtalelser fra tidligere gæster på Picobello Bed and Breakfast

Hyggeligt sted, vi boede i feriehytten, som var super hyggelig. Der manglede intet tværtimod, havde de også sørget for mange ekstra ting. Super rent og nyt og vedligehold det hele. Dejligt udeområde også.
Isabella
Overnattede: juli 2019
Rigtig fint lille værelse med alt hvad man behøver incl.elevations senge og fine bade fasaliteter og minibar hvis man havde lyst til det. Alt i alt super fint sted.
Dennis
Overnattede: juni 2019
Dejligt privat hus - helt nyt og der manglede intet. Så god stil med billige drikke man kunne købe. Princippet med billige priser gjorte mig mere glad en selve det at det var billigt. Dejlig morgenmad og super sød vikar værtinde.
Martin
Overnattede: maj 2018

Piccobello Bed & Breakfast

Piccobello Bed & Breakfast beskrives som fredfyldt, smukt og landligt. Ved et ophold her, er man langt væk fra trafiklarm og støj, samtidig med en kort afstand til store byer. Book dit ophold allerede i dag!

Kontakt os

Officiel partner

Copyright © 2024 All Rights Reserved Piccobello Bed & Breakfast

Piccobello Bed & Breakfast er officiel partner med Stevns Klint World Heritage Site - Unesco verdensarv, og det er vi meget stolte af!

At være partner betyder, at man er ambassadør for UNESCO verdensarven Stevns Klint.

Vi er undervist i at fortælle gæsterne hvorfor Stevns Klint er kommet med i UNESCO´s verdensomspændende organisation og ikke mindst udbrede kendskabet til Stevns Klint som det sted på jorden, hvor man bedst kan opleve sporene efter den asteroide, som for 66 millioner år siden tilintetgjorde alt liv på jorden.

At blive verdensarv partner stemmer godt overens med vores værdier. Piccobello er en oase for turisterne på Stevns når de søger et overnatningssted. Fælles for os og Stevns Klint UNESCO Verdensarv er, at vi arbejder på at udbrede kendskabet til Stevns, Stevns klint og de lokale seværdigheder.